Digital sovereignty
the ability of states, organizations, and individuals to control their digital destiny, including data, technology, and infrastructure, within their own sphere of influence.
- så "smukt" formulerer en AI (ansat hos Google) digital suverænitet; pænt dækkende skulle jeg mene, men samtidig også 100% varm luft; så jeg tænker her at (prøve) at lukke luften ud, og se om det er muligt at materialisere det floromvundne.
IP - Indflydelses Perimeter
Grænsen for, hvilke data og hvormeget, jeg kan kontrollere dem, er på samme tid både flyttet tættere på, og rykket længere væk! Før kommunereformen i 1970 kunne alle danskere går til deres sognerådsformand og "bede om godt vejr" = blive "lignet" lempeligt i skat. Der er mange grunde til at staten gerne så ligningssystemet centraliseret, men mindst én af grundene var, at nærhedsprincippet var voldsomt udfordret af de personlige relationer – så har jeg vist ikke sagt for meget 😎
På det punkt er grænsen rykket super tæt på mig; i dag kan jeg næsten nøjes med at skrive under (digitalt) og så er den selvangivelse afleveret. Da jeg startede med at programmere, var grænsen for, hvad jeg kunne kontrollere, nærmest på lårene af mig. I dag kan jeg teoretisk set kontrollere data uanset hvor i verden de måtte befinde sig, fysisk.
Samtidig var jeg i dag nødt til at forklare en kunde, at deres ønske om at sende billeder, direkte fra produktionen, med deres iPhone/iPad, til leverandører rundt om i verden, via email og iMessage, var lidt rigeligt ambitiøst, især når et voksende antal virksomheder helt ureflekteret brutalt flår alle vedhæftninger af emails, og fascistoide IT driftsansvarlige fra deres MDM værktøj (jeg vil gætte på at en række produkter af samme kategori og funtionalitet, må kategoriseres under "utællelige" – men spørg hellere Sophie Egede-Schrøder) arm- og benamputerer kollegaers forsøg på at finde en work-life balance midt i bleskift, kundesupport, og personlig udvikling.
Infrastrukturen har det altså vanskeligt - og det mærkes, når man som jeg gik fra at kaste en aldrende MB 200D hårdt rundt i svingene i Odense i et tidligere årtusinde, i et forsøg på at aflevere et brev (indeholdende min selvangivelse) personligt på skattekontorets parkeringsplads på fristnatten lidt i 23:59, til i starten af det friske årtusinde, uden væsentlige svedskjolder at kunne rykke store dele af M$'s dokumentationsbibliotek ned fra hylden i Seattle (ganske vist over en nat, men alligevel). Hastigheden fejler med gigabit fiberforbindelser her i 2025 intet, men i konkurrencen med de over 50% af den samlede IP trafik, som enten er af NSFW karakter, andet video/underholdningsindhold eller direkte har ilde hensigter, er min suverænitet begrænset til mit eget hjem (og det er i bedste fald).
Hvorvidt jeg kan kontrollere infrastrukturen og indirekte de anvendte teknologier i mit eget hjem kan der være delte meninger om. Spørger du min hustru vil svaret næppe imponere. Uanset evner og ambitioner, er situationen imidlertid den, at jeg er i færd med at "migrere" fra et 25 år gammelt, kuldsejlet, IHC projekt som aldrig rigtig fik flyvehøjde – til i dag med ZigBee, WiFi6 (802.11ax), Home Assistant, og produkter fra bla IKEA, faktisk at kunne realisere drømmen om at tænde lyset hele vejen ud på toilettet om natten – automatisk, forstås 😅
Mine data tager nogle gevaldige tæv, dagligt. Mit iWatch afleverer mit blodtryk, hjerterytme, og alt muligt andet, til hvem ved hvilken "harddisk", i en ikke nærmere angivet region af - ja, gad vide hvor, men sikkert ikke (kun) de 45.000kvm i Foulum ved Viborg. Dertil naturligvis rå mængder af målepunkter fra min gøren og laden på LinkedIn, krydset, Fjæsen, Insta, foruden Discord, Slack, og så har jeg sikkert glemt et par stykker. Min holdning er at hvis nu jeg sammen med 1-200mio andre ivrige brugere går 110% balalejka, så drukner vi big-tech'erne i deres egne datasøer – så kan de lære det! Da jeg var barn, handlede det om at sidde i bestyrelsen for frysehuset, den lokale brugs, borgerforeningen, og ellers huske at møde op, når der blev inviteret til kaffeslapperas rundt i de kropsdampfugtige utætte æ pæn' stouw, langs landevejen fra stationsbyen til havet – for her var SoMe gerne forsamlet 3-4 gange i løbet af ugen, samt naturligvis før under og efter indkøb hos købmanden, og kirkegangen ikke at forglemme. Jeg kunne trygt lade stearinlysene brænde, hver tirsdag, når jeg kørte til spejder - alle vidste, hvor jeg var og hvis noget brændte, vidste de også, hvor de fik fat på mig. Nu ved Mark Zuckerberg og et par af hans håndgangne mænd(-inder) det også - og det er måske lige så meget i kontrol, som før.
Når jeg, sammen med min grandfætter, i en alt for tidlig alder købte cigaretter hos købmanden, fik jeg en formaning med; den stod ikke på pakken, men kom fra købmanden selv, der pulsende på en Manne, lige skulle høre, om jeg ikke troede at det var bedre at lade være – og jeg kunne være helt sikker på, at alle der skulle, eller burde vide, hvad jeg havde været i gang med, var velinformeret, næsten før jeg var hjemme igen! Sognerådet (og dermed store dele af sognet) kendte min privatøkonomi, måske bedre end jeg selv, og Lækre Lotte, der ikke var karrig med ret meget, var det heller ikke med at dele mine "tilbøjeligheder" hos frisøren. Nu deler vi selv materialet i vore feeds – same but different.
Så når jeg spekulerer over, hvad min digitale skæbne er, hvad mit lod er, må det nok først og fremmest være, en erkendelse af ikke at være i kontrol og handle derefter. Når jeg kender hensigten med at overdænge mit tiltagende konsum af korte video stumper med stadig vildere tryllekunster, forvandlinger af skrotbunker til mageløse boliger, opfindelser der dagligt frelser verden 11 gange, horder af nyudsprungne sangere og performere den ene dygtigere end den forrige, velkrydret med sponsorerede indslag med alt fra gardinopstrammere til elbiler, fikse plastikindretninger jeg ikke kan lave mad uden, og ikke mindst, et svimlende antal digitale løsninger, der med 3 hurtige klik med musen laver mit regnskab, redder min rapportering af mit overforbrug af el, vand, plastik, varme, kaffe, alt - så kan jeg handle derefter, og trygt hælde en frisk portion HavreFras blandet med Guldkorn op, spæde den grundigt op med dark Cocio og Tvis' sødmælk, for "de" har altid gerne måttet snage i mine "data", sålænge jeg selv får lov at føde dem; mine data er ren og forjættende open source – have a swing at it!
